Andebryst med salat a la Waldorf

Tilberedningstid: ca. 30 minutter
Beregnet til: 2 personer

Det skal du bruge
1 andebryst, ca. 265 g
Salt og peber
Salat a la Waldorf
2 stilke bladselleri
2 æbler
75 g blå vindruer
½ dl fraiche, 9%
1-2 tsk mayonnaise, evt light
evt. 1 tsk citronsaft
15- 20 g valnøddekerner

Tilbehør
70 g brød

Energifordeling og -indhold pr. person, når andebrystet spises med skind, og der ikke er kendskab til, hvor meget fedt der smelter fra under stegning

Protein 17 %
Kulhydrat 26 %
Fedt 57 %
2785 kJ – 665 kcal

Energifordeling og -indhold pr. person, når andebrystet spises uden skind
Protein 25 %
Kulhydrat 39 % slankeret
Fedt 36 %
1770 kJ – 420 kcal

Sådan skal du gøre
Rids evt. skindsiden af andebrystet med en skarp kniv. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm en pande op ved god varme. Læg andebrystet på panden med skindsiden nedad. Steg til skindet er sprødt ca. 10 minutter. Vend og steg kødet ca. 10 minutter.

Skær bladselleri i tynde skiver – gem lidt af toppen til pynt. Skær æblet i tern. Halvér vindruer og fjern evt. kernerne. Rør fraiche med mayonnaise og smag til med evt. citronsaft, salt og peber.
Vend blegselleri, æbler og vindruer i blandingen. Drys med grofthakkede valnødder og pynt med top fra bladselleri.
 
Tips
Skær evt. skindet af andebrystet inden stegning, hvis det alligevel skæres fra på tallerkenen. Brug fingrene til at løsne skind fra bryst og skær med en lille skarp kniv. Stegetiden for bryst uden skind er bruning 1 minut på hver side ved god varme og derefter 5 – 6 minutter på hver side ved middel varme – evt. under låg.
Andebryst er mest saftigt, hvis det steges rosa. Hele kødstykker er sterile i midten, så det er vigtigt at overfladen får tilstrækkelig varme.
2 stegte andelår kan bruges i stedet for et andebryst.
Andeskindet afsmelter meget fedt, men da vi ikke har tal for det, er der i ernæringsberegningerne regnet med råt skind

Opskriften er udarbejdet af Vibeke Lehn.

Searches: Replica watches tag heuer monaco, Girard perregaux swiss replica, Best site for replica rolex, Vintage rolex watch replica, Jaquet droz watches replica, Replica watch eta movement, Good quality rolex replicas, Tag heuer formula one replica, Swiss rolex watches replicas, Panerai 47mm replica