“Flækket” and med vintergrønt

  • Ingredienser (4 pers.)
  • 1 stk. and, skyllet og efterset
  • Salt og peber
  • 1 fed hvidløg, knust
  • Citronskal

Vintergrønt:

  • 1/2 kg pastinak, skrællet og skåret i stave
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt
  • 250 g rosenkål, fjern de yderste blade
  • 150 g svampe (Bøgehatte el.lign.), rengjorte og befriet fra stok
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 stk. appelsin
  • 1 fed hvidløg, skåret i meget tynde flager
  • 3 spsk. persille, hakket

Rød peber sauce:

  • 2 stk. røde pebre, skåret fri for kerner og stilk
  • 1/2 stk. rødløg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 5 korn sort peber
  • 50 g bacon
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1/2 hønsefond
  • 3 spsk. Sherry eller hvidvin  

Tilberedning:

  1. Del anden i kvarter og gnid den med salt og peber, – og citronskal og hvidløg indvendigt.                           Læg anden med skroget nedad på en bradepande og stil den i ovnen ved 150°C i ca. 2t 15 min. Hæld fedtstoffet fra undervejs. Fedtet kan fryses og anvendes til andre formål.
  2. Skær et lille kryds i stikken af rosenkålene, og kog dem i 3 min. i saltet spilkogende vand.Vend pastinak og olivenolie sammen og bag det med anden de sidste 45-55 min.
  3. Rist svampene i olivenolien ved høj varme.
  4. Skær appelsinskrællen og det hvide kød bort og skær fileterne ud. Saften fra appelsinen gemmes i en skål.
  5. Tilsæt hvidløg og appelsinsaft til svampene og dernæst pastinakker og rosenkål. Smag til med salt og peber og vend endelig persille og appelsinfileter i.
  6. Sauter rød peber, rødløg, hvidløg, sort peber, bacon og tomatpuré i olivenolien i ca. 5 min. Tilsæt sherry og hønsefond og reducer saucen til den har konsistens som grød. Afkøl blandingen og blend den.  Smag til med salt og peber.
  7. Server anden direkte fra ovnen med vintergrønt anrettet ovenpå og saucen ved siden af. Spis groft brød til.