logo

Fyldig andesalat med bulgur og gode sager


Tilberedningstid: ca. 20 minutter
Beregnet til: 2 personer til et let måltid

Det skal du bruge
Ca. 100 g stegt eller kogt kød uden skind fra and
1 dl grov bulgur
Evt. ½ rød chili
2 forårsløg
1 rød snackpeber
2 spsk oliven
1 fed hvidløg
2 spsk sultanas rosiner
½ spsk olie
1-2 lime
Salt og peber
¼ bakke koriander, mynte, persille eller purløg
1 hjertesalat

Tilbehør
2 skiver grovbrød, 70 g

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 22 %
Kulhydrat 53 %
Fedt 25 %
2000 kJ – 475 kcal

Sådan skal du gøre
Skær kødet i strimler eller mindre stykker.
Hæld 1½ dl kogende vand over bulguren og lad det stå til væsken er opsuget. Rør den løs med en gaffel.
Skær chilien igennem på langs og fjern kerner og mellemvægge. Skær chilien i små tern. Skær forårsløg i tynde skiver og snackpeber i skiver. Skær store oliven i kvarte.
Vend chili, snackpeber, oliven, knust hvidløg, rosiner, olie og 1 spsk limesaft i. Smag til med salt og pe-ber.
Vend kødet i. Vend korianderblade i.
Anret evt. salaten i salatblade og giv limebåde til.

Tips
Couscous eller kogte ris kan bruges i salaten i stedet for bulgur. Vælg gerne fuldkornsprodukter.
Mængden af kød kan være højere eller lavere.
En rest andebryst i tynde skiver er også velegnet til retten.
Vælg grøntsager efter sæson og smag.
Salaten uden kød kan også serveres til grillet and eller til stegte andebryster eller -lår.

Opskriften er udarbejdet af Vibeke Lehn

 

Opskrifter