logo

Mormors And

I opskriften Mormors And får du udover opskriften på den perfekt stegt and, også opskrifter på alle de dejlige tilbehør, der traditionel hører retten til. Velbekomme!!

 

Ingredienser (4 pers.)

1 stk. and
1 spsk. salt
1 knsp. peber
Stegesnor og kødnåle

Fyld:
200 g æbler
150 g svesker

Hvide kartofler:
800 g kogte hvide kartofler
strøet med lidt hakket persille

Fond:
Andesky (væske, som du har hældt fra anden)
Indmad fra anden
1 stk. gulerod
1 stk. løg
Selleri/pastinak
1 spsk. olie
1 l vand
20 g smør
2 spsk. mel
Kulør
Evt. ribsgele
Salt og peber

 

 

 

 

 

Rødkål:
1 stk. rødkål, fintsnittet
25 g smør
1 stk. æble, revet
1/2 dl Balsamico eddike
1 dl vand
salt
1/2 dl sukker
evt. ribssaft
1 spsk. fedt fra anden

Æbler med gele:
4 stk. æbler, skrællet, halveret og befriet for kernehus
1L vand
1/2 dl sukker
3 spsk. citronsaft
ribsgele

Brune kartofler:
250 g små kogte kartofler
125 g sukker
25 g smør

 

 

 

 

Tilberedning: 

And: Skyl og efterse anden og tag posen med indmad ud. Gnid indvendigt og udvendigt med salt og peber og fyld evt. med svesker og æbler.

Bind anden op med stegesnor og luk gumpen med et par kødnåle. Det kan være en fordel at sætte vingerne fast med et par kødnåle yderligere.

Sæt anden i en kold ovn, på en smurt rist med en bradepande under ved 150° C i 2 1/2- 3 timer.

Skum fedtet fra stegeskyen når anden er færdig. Lidt af fedtet bruges til rødkålen og resten kan gemmes. Stegeskyen skal bruges til sovsen.

Andesauce: Sauter indmaden i olien et par minutter og tilsæt gulerod, løg, selleri/pastinak. Efter ca. 3 min. tilsættes vand og stegesky. Kog fonden ind til ca. halvdelen og sigt. Lav en melbolle af smør og mel, og tilsæt gradvist andefonden. Smag til med salt, peber og evt. ribsgele.

Rødkål: Smelt smør og tilsæt rødkål og æble. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre under låg til rødkålen er mør; ca. 45 min. Smag til med sukker og eddike.

Æbler med gelé: Kog vand, sukker og citron op i en gryde. Tilsæt æbler, kog sagte i ca. 3 min og stil på køl. Sigt æblerne før servering og server med lidt ribsgele.

Brunede kartofler: Strø sukker på en pande, og tilsæt smør når sukkeret er smeltet. Når karamellen en samlet tilsættes kartoflerne. Pas på det kan sprutte! Rør kartoflerne rundt i karamellen i ca. 10 min. og server.

Server den varme and med rødkål, brune og hvide kartofler, æbler med gele og andesovs.

 

Opskrifter